Så har familien Skindhøj-Fredborg været på Great Barrier Reef. FED FED FED oplevelse. Allan og Mikkel dykkede og snorklede mens Jeppe og mor badede. Og ja, denne gang var der stingersuits i drengefarver til alles store glæde. Vi så en kæmpe havskildpadde og rigtig mange flotte fisk.
Vi tog en tur i en lille ubåd med ruder så vi rigtig kunne se korallernes mange flotte farver. Det var meget meget smukt. På et tidspunkt smed de foder ud til fiskene og pludselig vrimlede det med fisk i forskellige størrelser og farver på begge sider af ubåden. Der var både barracudaer og større fisk som kom helt tæt på. FED oplevelse.
Allan nåede også at være redningsmand for en kvinde som et stykke ude på revet løb tør for luft og blev alt for forpustet. Så han måtte blive hos hende indtil livredderen nåede frem. Heldigvis fik hun det hurtigt godt igen.
I går, onsdag, var vi inde i Cairns ved stranden og bade i en flot lagune. Igen en lagune, fordi der er ”stinger season”. Alle de flotte hvide sandstrande i det nordlige Queensland ligger øde hen for tiden. Det er simpelthen spild af god sand og turkisblå vand men ikke desto mindre sandt. Derfor er det godt der findes disse laguner hvor der kan bades risikofrit. Det var en varm dag i går. Temperaturen landede på 38 grader til middag. Faktisk var vandet også alt for varmt i lagunen så egentlig afkøling var der ikke tale om. Men drengene nød det og vi spiste kinesisk til frokost mens vi svedte tran.
På den anden side af gaden fra lagunen, over en ret trafikeret vej, lå en masse spisesteder og vi aftalte at Allan skulle hente frokost mens jeg skulle blive hos drengene og alle vores ting. Men pludselig synes Jeppe at han ville med og begynder at spurte af sted fordi fliserne var varme. Jeg ser bare det lille menneske løbe af sted mod den trafikerede vej for at indhente Allan. Jeg har ALDRIG løbet så stærkt i bikini med dellerne flyvende til højre og venstre eller råbt så højt at lyden må have ramt Danmark på et tidspunkt. Heldigvis hørte Allan mig og kunne gå tilbage mod Jeppe inden han nåede vejen. For sa… Hvor jeg blev bange. Vi måtte lige bruge lidt tid på bagefter at tale om at han ikke skulle gå nogle steder uden at sige det først. Jeg tror selv han blev forskrækket over vores reaktion så det sker med garanti ikke igen.
I morgen regner vi med at køre til Port Douglas og Allan skal bungy jumpe så det bliver endnu en skøn dag her i regnskoven.
Knus til jer alle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar