Så har vi pakket sammen og er klar til at tage tilbage til Danmark. Drengene glæder sig. Vi har lige fået konstateret at den ene kuffert vejer 3 kilo for meget, men denne gang tror jeg vi prøver at pakke om så vi slipper for at betale overvægt. Shuttlebussen kører om en time til lufthavnen og vi sidder og venter i vores vintertøj. Det var ret hårdt at få strømper og sko på og benene begyndte at klø da vi fik de lange bukser på. Føj.

Igår var det gråvejr indtil kl. 15. Vi startede med at tage ud til noget der hedder Fox Studios som er et sted med legepladser og hoppepuder til børn. Vi fik også bowlet en time. Det har Jeppe aldrig prøvet men sørme om ikke han var den eneste der fik en strike. Han og Mikkel kom på en delt førsteplads. Det kom til at koste mor og far en is. Bagefter tog vi bussen til et storcenter hvor drengene kunne kigge på spil og film. Vi skulle jo ha tiden til at gå. Sidst på dagen kom solen og vi tilbragte en times tid ved poolen inden vi gik ned til Bondi Beach og spiste vores medbragte aftensmad i form af sushi og kylling. Vi glæder os alle til at komme hjem og få fordøjet de mange gode oplevelser og ikke mindst få lavet en scrapbog.
Knus til jer alle og vi ses snart.

Hej så har jeg reddet mig lidt hurtigere internet mens Lise og drengene hygger på værelset, til gengæld må ham receptionisten så være offline, hehehe. Vi er som sagt tilbage i Sydney, sagde farvel til vores Nissan X-Trail i går morges i Cairns lufthavn, den har gjort det godt i de 55 timer og 45 minutter som vi har kørt i den og tilbagelagt 4499 kilometer præcis. Anyway, regn i metropolen idag, men vi nåede tilbage til Operahuset og gik rundt om det, og der kom solen frem.... dejligt. Der er sgu et eller andet over den bygning som gør den helt speciel og gør én stolt over at være dansker. Vi var også i Sydney Tower Eye som er et 309 meter højt tårn som har et observations dæk omkring 250 meter oppe, det giver selvfølgeligt et rigtig godt vue over Sydney, virkelig flot.
Ha' det godt, vi ses omelet

Så har vi forladt troperne og er rykket sydpå til kulden, nemlig Bondi Beach, Sydney. Når vi lige er kommet fra den enorme fugtige varme i Cairns virker det småkoldt når der kun er 23 grader :-) Men vi kan jo ligeså vænne os til kulden.
Vi tog en flyver kl. 6.20 i morges og det gik fint med at komme op allerede kl . 04.00. Det er drengene bare så gode til. Vi måtte i øvrigt betale 20 dollars i overvægt ved check-in. Skrankedamen prøvede ellers at overtale os til at pakke vores grej om for at undgå at skulle betale, men det orkede vi ikke. På onsdag vil det gå bedre for der har vi jo alt vintertøjet plus store sko på(uheldigvis), og det vejer en pæn del.
Det er dejligt hjemmevant at komme til Bondi, vi bor på samme hotel, samme etage og kun tre værelser fra hvor vi boede sidst. Det synes drengene er sjovt. Vi har lige været ude at spise aftensmad men Jeppe har et problem med at konsumere maden for han har sørme fået en fortand. Efter at have været næsten tandløs i 5 måneder er det pludseligt svært at spise sin mad med tænder i munden. Han er bare så stolt, om end det bare er en lille hvid spids som er kommet til syne.
I morgen tager vi ind til operahuset igen. Vi vil gerne se det igen inden vi tager hjem på onsdag. Måske skal der også foretages noget ”last minute shopping”
Vi har lige snakket om at vi alle har det ok med at skulle hjem snart, især Mikkel og Jeppe. Vi har haft den fedeste ferie men hvis man kan snakke om at være mæt på oplevelser så er det vist der vi er endt.
Tak for mails hjemmefra og knus til jer alle.

Hej, så er der lidt nyt fra Regnskoven igen, med tryk på regn da det har stået ned i stænger de sidste tre-fire timer. Vi har nu haft en fin dag alligevel uden alt for meget på programmet. Allan ville gerne prøve Bungy jump og da der ligger et meget fint sted til det lige uden for Cairns så kørte vi derud i formiddag. I form af hans arbejde er han jo vant til højder, men at stå 50 meter oppe på en lille platform med nogle unge surf typer som til ongo-bongo musik har fastgjort nogle gummibånd hist og her på hans spinkle krop var ikke sammenligneligt. Han bad om selv at hoppe og også at røre vandoverfladen under faldet, og det gik i sandhed i opfyldelse. Han røg i vand til livet, med andre ord fra hans grå hår og nedefter så det var en kæmpe succes.

Efter gummispringet kørte vi til Port Douglas, en lille havneby som ligger godt en time nord for Cairns. Den var hyggelig, mange små butikker, men som danske turistbyer ville den gøre sig bedst i solskin. Vi spiste frokost og kørte hjem igen, vejen ud og hjem er meget, meget flot; den bugter sig i sving lige op ad Stillehavet.
Drengene glæder sig efterhånden til at komme hjem, Mikkel savner sine kammerater og sin PC, Jeppe savner sit legetøj og vil samtidig gerne væk fra gamle asiatiske damer som synes han er sååååååå nuttet og gerne vil rode ham i hans lyse hår.
Mange ting kan de i Australien, men pynte op til jul er ikke end af dem. Hvis folk er i julestemning hernede så skjuler de det rigtigt godt, for julen fylder næsten ingenting hverken i gadebilledet eller i reklamefladen på TV. Måske er det for meget i Danmark, men her er det i hvert fald for lidt.
Et ophold hernede kan i øvrigt anbefales hvis din selvtillid trænger til et boost. Jeg gik efter aftensmad forleden og inden jeg kom tilbage var jeg både blevet piftet af og inviteret med i byen. Jeg tænkte mig lidt om, men blev enig med mig selv om at pizzaen ville blive kold hvis jeg først gik i byen med gutterne
Siden jeg fortalte Allan det er han også begyndt at give mig komplimenter og chokolade
Allan har i øvrigt også oplevet at blive piftet af hernede, men det var i Brisbane og det var af nogle andre bilister som gjorde ham opmærksom på at han kørte i den forkerte side af vejen!!
Knus til alle, vi ses snart

Så har familien Skindhøj-Fredborg været på Great Barrier Reef. FED FED FED oplevelse. Allan og Mikkel dykkede og snorklede mens Jeppe og mor badede. Og ja, denne gang var der stingersuits i drengefarver til alles store glæde. Vi så en kæmpe havskildpadde og rigtig mange flotte fisk.
Vi tog en tur i en lille ubåd med ruder så vi rigtig kunne se korallernes mange flotte farver. Det var meget meget smukt. På et tidspunkt smed de foder ud til fiskene og pludselig vrimlede det med fisk i forskellige størrelser og farver på begge sider af ubåden. Der var både barracudaer og større fisk som kom helt tæt på. FED oplevelse.
Allan nåede også at være redningsmand for en kvinde som et stykke ude på revet løb tør for luft og blev alt for forpustet. Så han måtte blive hos hende indtil livredderen nåede frem. Heldigvis fik hun det hurtigt godt igen.
I går, onsdag, var vi inde i Cairns ved stranden og bade i en flot lagune. Igen en lagune, fordi der er ”stinger season”. Alle de flotte hvide sandstrande i det nordlige Queensland ligger øde hen for tiden. Det er simpelthen spild af god sand og turkisblå vand men ikke desto mindre sandt. Derfor er det godt der findes disse laguner hvor der kan bades risikofrit. Det var en varm dag i går. Temperaturen landede på 38 grader til middag. Faktisk var vandet også alt for varmt i lagunen så egentlig afkøling var der ikke tale om. Men drengene nød det og vi spiste kinesisk til frokost mens vi svedte tran.
På den anden side af gaden fra lagunen, over en ret trafikeret vej, lå en masse spisesteder og vi aftalte at Allan skulle hente frokost mens jeg skulle blive hos drengene og alle vores ting. Men pludselig synes Jeppe at han ville med og begynder at spurte af sted fordi fliserne var varme. Jeg ser bare det lille menneske løbe af sted mod den trafikerede vej for at indhente Allan. Jeg har ALDRIG løbet så stærkt i bikini med dellerne flyvende til højre og venstre eller råbt så højt at lyden må have ramt Danmark på et tidspunkt. Heldigvis hørte Allan mig og kunne gå tilbage mod Jeppe inden han nåede vejen. For sa… Hvor jeg blev bange. Vi måtte lige bruge lidt tid på bagefter at tale om at han ikke skulle gå nogle steder uden at sige det først. Jeg tror selv han blev forskrækket over vores reaktion så det sker med garanti ikke igen.
I morgen regner vi med at køre til Port Douglas og Allan skal bungy jumpe så det bliver endnu en skøn dag her i regnskoven.
Knus til jer alle.

Hej, vi prøver lige at uploade nogle billeder af de sidste dages begivenheder. Jeppe og Mikkel bader i poolen; Crocodile Dundee håndfodrer en 250 kilo og 3.8 meter lang kødflænser ved navn Bart og konen nyder transporten i gondol over regnskoven

Så er vi nået troperne, nærmere betegnet Crystal Cascades, Cairns, som er vores sidste stop inden turen går tilbage til Sydney på søndag. Vi har booket os ind på endnu en Big 4 campingplads og bor i en lækker villa midt i regnskoven. Her er pænt varmt, der var 27 grader da vi kørte hjemmefra i morges og temperaturen er rundet 35 grader her i eftermiddag. Vi bor heldigvis lige ved poolen så vi kan blive kølet af.
Turen herop fra Townsville var vores sidste længere køretur i bilen, den skal afleveres på søndag. Men vi har også fået kørt 4200 kilometer på næsten 6 uger. Pænt rundt tal :-)
I går, mandag, var vi ude og besøge en krokodillefarm, Hartleys Crocodile Adventures og det var virkelig en stor oplevelse både for store og små. Vi så KÆMPE saltvandskrokodiller på ca. 5,2 meter og en vægt på 900 kg samt giftige slanger, der var også et rigtigt godt show med håndfodring!! af en krokodille på 3,8 meter og omkring 250 kg, det var virkelig godt.
Drengene fik også lov til at klappe en baby krokodille. Skøn dag.
I dag, tirsdag, har vi været en tur gennem regnskoven, først med tog og siden med skyrail.
Vi tog Kuranda scenic railway fra Freshwater lige udenfor Cairns til bjerglandsbyen Kuranda. Turen i toget gik gennem regnskoven, under 15 tunneller og over 37 broer. Vi havde de mest fantastiske vandfald og havde en utrolig flot udsigt over den næsten uendelige regnskov.
I Kuranda havde vi 3 timer til shopping og frokost. Kuranda er en rigtig turistby med boder og små butikker som sælger alt muligt. Vi fik købt en flot boomerang til Mikkel. De sagde at den med garanti ville komme tilbage når han kastede den, det håber vi så, ellers har vi jo bare købt en pind :-)
Allan fik købt en fed Crocodile Dundee hat med krodilleskind og tænder. Han ville også gerne ha købt en kniv magen til den Mr. Dundee havde i filmen, men Allan mener ikke han har pondus nok til at få den igennem security i lufthavnen. Tøsedreng!!!
Turen fra Kuranda tilbage til Freshwater foregik via skyrail. Vi sad i en gondol som tog os over regnskoven og vandfald så vi så det hele fra oven. Det var virkelig smukt og noget jeg vil huske længe.
Senere på ugen skal vi på revet hvor snorkling står på programmet. Det glæder vi os til. Mikkel er blevet rigtig god til at snorkle, han håber bare de har stingersuits i andre farver end lyserød denne gang!!!! Godt, min dreng.
Knus til jer alle.

Puha, hvor skal jeg starte…Vi er løbet ind i den første sygdom på vores tur, ret godt klaret efter 4 uger. Mikkel har været syg med opkast og har været sløj. Vi tror det er solstik. Selvom vi gør meget ud af solcreme, bøllehat og skygge var det rigtig varmt på Whitehaven Beach i går. Han er dog frisk igen og har klaret køreturen til Townsville, hvor vi er nu, rigtig flot. Desuden har han lige sat en stor steak til livs så han er uden tvivl rask igen.
I går, torsdag, var vi på tur til Hamilton Island og Whitsunday Island. Disse to øer er en del af The Whitsundays Islands, som består af 74 større og mindre øer. Hamilton er den største beboede ø og Whitsunday er den største af dem alle, men er ubeboet. Øen er rent faktisk en national park og har en af verdens 10 bedste strande, nemlig Whitehaven Beach. Stranden er tæt på at være paradis på jord, med det fineste sand hvide sand man kan tænke sig. Det siges at sandet er velegnet til at pudse sine smykker i og som den turist jeg nu er har jeg taget en pose sand med hjem. Mine damer, I må gerne låne noget sand til at pudse jeres smykker og hvis guldet skraller af, er det vist på tide vi bytter vores mænd ud :-)
På Hamilton Island var vi i kort tid, men fik et godt indtryk af øen og kom lidt rundt i bus og så nogle af de mange flotte hoteller på øen. Bagefter sejlede vi til Whitsunday Island for at bade på Whitehaven Beach. Vi blev informeret om risikoen for at blive brændt af en lille gople ved navn Irukandji. Det kan godt være livsfarligt at blive ramt, som minimum gør det s…. ondt og du skal typisk tilbringe 3-4 dage på hospitalet bagefter. Den er meget lille og svær at se i vandet, den er på størrelse med den yderste del af din tommeltot. Det taget i betragtning valgte vi at investere i ”stingersuits” til drengene. Dog var der kun lyserøde dragter tilbage i deres størrelser(deres far var IKKE glad). Da Jeppe havde fået sin dragt på og stod foran mig helt lyserød og fin sagde han: Mor, er jeg stadig en dreng!? Hold op hvor vi grinte. Den bemærkning vil vi huske længe.

Man kan jo undre sig over hvorfor Allan og jeg ikke købte dragter, men Allan var mere forskrækket over at skulle betale 5 dollars for at ligne en lyserød Pole-dancer fra Blue Oyster Bar end han ville være for et møde med en gople med storhedsvanvid; jeg mener selv at dragten gjorde mig for bred-røvet, Allan sagde at det ikke passede, men han siger så meget….
Stranden var fantastisk med det helt hvide sand og klare turkise vand. Vi lånte et telt for at kunne komme i skygge og det var godt for der var knald på lampen. Mikkel og Jeppe spillede boldspil og frisbee, det synes de var sjovt. Vi var trætte da vi kom hjem i går aftes efter en hel dag i sol, men det var den skønneste dag.
I dag sagde vi farvel til Airlie Beach og vores lækre resort og er igen kørt nordpå, som nævnt til Townsville. Her skal vi være til søndag hvor turen går videre til Cairns. Her til aften har vi været på buffet restaurant, SIZZLER, som var langt fra ligeså godt som det vi kan præstere i Lalandia Billund. Her blev vi betjent af en MEGET feminin mandlig tjener med den lyseste stemme som i hvert fald gjorde Jeppe i tvivl om kønnet. Da tjeneren gik igen kom det på jysk fra jeppe: far, var det en mand eller en dame? nogle gange har vi været glade for at ingen har kunnet forstå hvad drengene har sagt :-)
Tak for mails og hilsner på bloggen. Knus til jer alle

30 grader, høj solskin og en barramundi burger med fritter og Aioli, Buster havde ret, livet er faneme til at holde ud! Whitsunday Island i morgen, over and out.

Davs igen, så er der lidt nyt herfra. Der har vist været problemer for folk med at kommenterer, men nu prøver vi med at åbne for alle, så må vi se om det hjælper. Vi har været et par dage i Rockhampton på en dejlig campingplads, og nu er vi rykket videre til Sarina Beach som er en lille flække vel 700 kilometer syd for Cairns. Det regner, og det ser det ud til der kommer mere af de næste dage; der skal vi på et resort ved Airlie Beach som har en kunstig skabt lagune for at undgå Stingers, så ligemeget hvor meget vand der kommer fra oven så skal vi i vandet i lagunen. Torsdag har vi bestilt daytrip til WhitSunday Island som har en rigtig fed strand,der skulle der også være mulighed for bedre vejr. Vi sidder p.t. i stuen og har udsigt direkte ud over Stillehavet, det er meget morsomt og fedt, her er dog blæsende og regn, men knap 30 grader. Det bliver hotdogs til aftensmad og så lidt rødvin til ude på terrassen i læ. Lise siger at deres julepynt er latterligt og umuligt at komme i julehumør af; de har blå lys der blinker på træerne og i butikkerne og julemanden går i klipklapper, helt hen i vejret, stakkels børn, men de kender jo ikke andet.
Slut herfra, hold jer muntre derhjemme

Vi sidder her på vores terrasse d. 1. december med morgenkaffen. Det skulle ellers ha regnet i dag men solen skinner og temperaturen siger 22 grader. Drengene har her til morgen åbnet den første låge i deres julekalender; det er mærkeligt indenfor den samme sætning at snakke med drengene om jul og hvornår de må gå i poolen.
I går, onsdag, var vi på Fraser Island. Virkelig en fantastisk tur, øen har så mange naturoplevelser og vi fik set og prøvet de fleste.
Faktisk er familien Skindhøj-Fredborg den første familie i umindelige tider på Fraser Island der har gået gennem regnskoven iført clip-clapper. Ikke så lidt modigt når der to-tre dage før vi gik turen var spottet en python slange..Vores guide Mike sagde at vi altid skulle være fire i en gruppe, hvor den sidste helst skulle ha’ de blå seler i førstehjælp:
Nummer et ser slangen og råber
Nummer to bliver bidt af slangen som er blevet forskrækket af råberiet
Nummer tre besvimer af forskrækkelsen
Nummer fire er sygeplejersken!
Fraser er verdens største sandø og det er utroligt at der kan gro de store træer i regnskoven på sandbund. Øen har også ferskvandssøer og bække med det lækreste klare drikkevand.
Fordi bunden består af sand var turen i bussen også meget urolig og bumpende. Vores guide sagde også at vi ville vågne op her til morgen med en fornemmelse af at have deltaget i en James Bond film med ”Shaken, not stirred”-syndrom
Drengene synes det var vildt sjovt at det gyngede så meget. Da vi kørte på 75-mile beach, som i øvrigt også er landingsbane for alle flyene, kørte vi til tider ude i vandkanten. Jeppe hvinede af fryd, det var bare sjovt. Vi kunne ikke bade ved stranden pga. den stærke understrøm. Hvis man er så god en svømmer du klarede understrømmen, ville du bagefter blive spist af en haj som der var mange af i området.
Vi soppede/badede i Eli Creek som er en ferskvandsbæk med det koldeste og klareste vand. Det var dejligt at blive kølet af.
Sidste stop på turen var Lake Mckenzie. Den største ferskvandssø på øen. Farven på vandet og den helt fantastiske sandbund gjorde at vi følte vi var i paradis. Det var ren bounty-strand. Mikkel sagde at det var mærkeligt at bade et sted hvor vandet hverken smagte af salt eller klor. Det var jo faktisk som at svømme i et stort badekar. Det siges at ved at bade i søen vil man føle sig 10 år yngre bagefter. Fornemmelsen bagefter var dejlig, men vi sluttede dagen af med kinesisk takeout og for 90 kr. kage fra det tilhørende konditori som ville få enhver diabetiker til at falde død om. So much for 10 years!!:-)

I morgen skal vi videre her fra Hervey Bay til Rockhampton til endnu en campingplads. Der skal vi kun være 2 dage før turen videre.
Tak for indlæg på bloggen og mails hjemmefra. Knus til alle